Kaspers individuelle video

KASPERS VIDEO TIL PRØVEN

leverance til den 15-01-2015 (video del)

Leverance torsdag den 15-01-2015 (tekst)

Leverance til torsdag 15-01-2015

Ved Tomas.

Fortællinger er et fantastisk virkemiddel i sammenhæng med forældre ved hente og bringe situationer i intuitioner. God måde at starte en dialog med forælder og evt. Af/bekrafte tanker om situationer.

To studerende var på feltstudie i dussen i tre dage. Det den studerende skulle fortage i disse dage var at observere hvordan deres dagligdag i dussen var og hvordan det var at være pædagog i en dus. De to studerende havde mulighed for at sætte en aktivitet i gang med børnene, og det var også den plan de studerende havde i tankerne. Efter første dag i dussen skulle de studerende reflektere over hvordan deres dag var gået, og der var ting de hurtigt blev enige om. Efter første dags observation kunne de studerende fornemme at det ikke var så let at sætte en aktivitet i gang som de havde regnet med. Børnene i dussen var lidt tilbageholdende og skulle lige bruge noget tid på at se os studerende an. Det ville ikke være så let at sætte en aktivitet i gang, eftersom mange af børnene havde gang i mange forskellige ting, og det var svært at bryde ind i deres aktivitet for at sætte en ny i gang. I forlængelse af dussen var der en hal som børnene elskede. De studerende var inde og observere børnene i hallen, for at se hvad det var der gjorde hallen så spændende. Det var især drengene der brugte hallen til at spille fodbold eller badminton. De studerende snakkede med en pædagog i dussen og fortalte hende, om aktiviteten de ville have sat i gang, men kunne se at det ville blive svært. Pædagogen i dussen nævnte at det var en god ide med en aktivitet, men at vi skulle huske, at det ikke var en NY aktivitet vi skulle lave, men gå ind i børnenes leg. Det er vigtigt at huske på at børnene har været i skole hele dagen og når de kommer i dus er det der de kan slappe af på. De studerende kunne godt følge pædagogen og på tredje dagen gik de studerende ind i drengenes badmintonspil og de studerende blev godt modtaget i spillet. Spillet varende en halv times tid og der blev grinet og vi havde det alle sjovt. En af drengene satte noget musik på, og begyndte at spille guitar på sin ketcher. En af de studerende kig med i hans leg og man kunne se vor fedt drengen synes det var at den studerende ville lege med i hans leg. Den studerende viste drengen nogle trick med at spille på guitar og drengen afprøvede det og levede sig ind i sin egen verden. Da dagen var omme og det var vores sidste dag, kom drengen hen til den studerende og spurgte om han ikke kunne blive lidt længere og hvorfor han ikke kom tilbage. De to studerende fandt ud af hvor vigtigt det var at gå ind i børnenes leg og ikke igangsætte en ny aktivitet.

 

 

Praksishistorien analyseres vha. Labov’s 6 elementer.

Indledning à Vi har fra starten af vores praksishistorie skrevet: ”Der var to studerende…”, som giver en oplevelse og en forventning om at det er en historie læseren skal i gang med.

Orientering à I vores praksishistorie guider vi læseren med det samme til at få forståelse for hvem, hvorfor og hvor det foregår. Det er vigtigt læseren får en god opfattelse og forståelse af historien fra starten, så læseren får en god oplevelse med historien.

Handlesekvens à handlingsforløbet i vores praksishistorie kommer efter vi har præsenteret hvem det omhandler og vor det foregår. Idet vi har præsenteret individerne i historien inden handlingsforløbet, gør det nemmere for læserne at kunne følge med i historiens handlingsforløb.

Evaluering à I vores praksishistorie har vi gjort det klart, at det man har af planer for feltstudiet måske ikke er i overensstemmelse med det som kan lade sig gøre.

Resultat à Praksishistorien endte med at vi i feltstudiet blev en erfaring rigere og fandt ud af nye tilgange til at være pædagog for børn i 3-4 klassen. De planer vi havde planlagt måtte vi ændre, da vi efter vores første dags observation kunne konkludere at vores ”plan” ikke ville være et hit.

Afslutning à ”Nye kontakter bliver til brud, som kan være svære at acceptere”.

Pædagogens perspektiv:

Ø  Hvordan er pædagogens syn på borgerne og på situationen à vi vil gerne tilknytte os til børnene og have en god indflydelse i deres hverdag.

Ø  Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation (hvad vil han/hun gerne opnå) à Vore intention er at få skabt en god dag for børnene og udfordre dem samtidig med at det er sjovt.

Ø  Er der fordomme om borgerne i fortællingen? Hvis ja, hvilke? ànej.

Ø  Hvad siger fortællingen om institutionskulturen, normer og værdier, lærigssyn, menneske-/ samfundssyn? à institutionskulturen går op i at børnene laver sunde aktiviteter som svømning, spille bold i hallen og sjove aktiviteter udenfor. De bliver ikke tvunget til en aktivitet, da de er gode til selv at sætte en leg eller aktivitet i gang, men børnene fik heller ikke lov til at sidde helt passivt. Pædagogernes rolle i dussen er ”bare” at være til stede hvis børnene har brug for snak, hjælp eller nærvær.

 

Borgerperspektivet:

Ø  Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgernes side? à De gav udtryk for at de havde en god oplevelse.

Ø  Hvad vil borgerne gerne opnå i situationen à de vil gerne opnå at have det sjovt, og lave det de har lyst til. Det som børnene satte meget pris på var, at de havde mulighed for at koble af og selv sidde med de ting de plejer, da de kommer efter en lang skoledag og ikke har så meget energi tilbage til at lære noget nyt.

Ø  Hvad vil borgerne udtrykke med sine handlinger à børnene udtrykker en tilfredshed ved at lave det de har lyst til.

Evalueringsperspektivet:

Ø  Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation à man kan gøre tre ting; gå med, gå imod eller gøre ingenting.

Ø  Hvad kan fortællingen lære os mhp. Fremtidigt pædagogisk arbejde à at der ikke altid er et sandt svar, og at sand sandhed ikke findes. Anerkende andres syn og ideer for at opnå bedst resultat i dialemmer.

Ø  Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation à for nogen kan det være en udfordring at gå med til deres lege. Det at turde hengive sig til legen pga. blufærdighed.

 Anderkendelse, fokus i samtalen og LØFT

Det konkrete problem opstår i den forskellige holdning til hvorvidt ”aktiviteten” skulle udføres. De to studerende går tydeligvis for drastisk til værks i den ansatte pædagogs øjne, og skal så kommunikere til de to studerende hvordan hun havde tænkt at de skulle deltage i en aktivitet. Pædagogens anderkende svar er at hun synes det er en god idé men at de ikke skal starte noget nyt, men hoppe på en aktivitet der allerede er i gang, hun forklare da at børnene er trætte efter skolen og ikke skal tvinges i gang med noget for nyt nu hvor de er trætte etc. Anderkendelsen opstår i pædagogen lytning (her kan man tale om lytteniveau 2) til de to studerende, ydermere involvere hun sig i deres idé og hjælper dem videre i deres beslutning. De studerende opnår nu et nyt syn på situationen. Anderkendelsen opstår også i pædagogens valg fremadrettede fokus på de studerendes idé. Én situationen der måske kunne opstå hvis pædagogen talte mere bagudrettet, er at hendes hjælp kunne forekomme som en løftet pegefinger da hun vil tale på hendes erfaring.

Resultatet af samtalen efterlader de to studerende åbne for at deltage i aktiverne der foregår i hallen. Den løsnings fokuseret tilgang træder i kræft da den ene studerende vælger at tage pædagogens råd og ord til sig og går derfor i leg med badmintonsvingende dreng i hallen. Hvor de to studerende startede med én ide om hvordan de skulle lave deres aktivitet og løb ind i et problem, blev det hele løst via anderkende, fremadrettet og løsning fokuseret kommunikation.