Kaspers individuelle video

KASPERS VIDEO TIL PRØVEN

leverance til den 15-01-2015 (video del)

Leverance torsdag den 15-01-2015 (tekst)

Leverance til torsdag 15-01-2015

Ved Tomas.

Fortællinger er et fantastisk virkemiddel i sammenhæng med forældre ved hente og bringe situationer i intuitioner. God måde at starte en dialog med forælder og evt. Af/bekrafte tanker om situationer.

To studerende var på feltstudie i dussen i tre dage. Det den studerende skulle fortage i disse dage var at observere hvordan deres dagligdag i dussen var og hvordan det var at være pædagog i en dus. De to studerende havde mulighed for at sætte en aktivitet i gang med børnene, og det var også den plan de studerende havde i tankerne. Efter første dag i dussen skulle de studerende reflektere over hvordan deres dag var gået, og der var ting de hurtigt blev enige om. Efter første dags observation kunne de studerende fornemme at det ikke var så let at sætte en aktivitet i gang som de havde regnet med. Børnene i dussen var lidt tilbageholdende og skulle lige bruge noget tid på at se os studerende an. Det ville ikke være så let at sætte en aktivitet i gang, eftersom mange af børnene havde gang i mange forskellige ting, og det var svært at bryde ind i deres aktivitet for at sætte en ny i gang. I forlængelse af dussen var der en hal som børnene elskede. De studerende var inde og observere børnene i hallen, for at se hvad det var der gjorde hallen så spændende. Det var især drengene der brugte hallen til at spille fodbold eller badminton. De studerende snakkede med en pædagog i dussen og fortalte hende, om aktiviteten de ville have sat i gang, men kunne se at det ville blive svært. Pædagogen i dussen nævnte at det var en god ide med en aktivitet, men at vi skulle huske, at det ikke var en NY aktivitet vi skulle lave, men gå ind i børnenes leg. Det er vigtigt at huske på at børnene har været i skole hele dagen og når de kommer i dus er det der de kan slappe af på. De studerende kunne godt følge pædagogen og på tredje dagen gik de studerende ind i drengenes badmintonspil og de studerende blev godt modtaget i spillet. Spillet varende en halv times tid og der blev grinet og vi havde det alle sjovt. En af drengene satte noget musik på, og begyndte at spille guitar på sin ketcher. En af de studerende kig med i hans leg og man kunne se vor fedt drengen synes det var at den studerende ville lege med i hans leg. Den studerende viste drengen nogle trick med at spille på guitar og drengen afprøvede det og levede sig ind i sin egen verden. Da dagen var omme og det var vores sidste dag, kom drengen hen til den studerende og spurgte om han ikke kunne blive lidt længere og hvorfor han ikke kom tilbage. De to studerende fandt ud af hvor vigtigt det var at gå ind i børnenes leg og ikke igangsætte en ny aktivitet.

 

 

Praksishistorien analyseres vha. Labov’s 6 elementer.

Indledning à Vi har fra starten af vores praksishistorie skrevet: ”Der var to studerende…”, som giver en oplevelse og en forventning om at det er en historie læseren skal i gang med.

Orientering à I vores praksishistorie guider vi læseren med det samme til at få forståelse for hvem, hvorfor og hvor det foregår. Det er vigtigt læseren får en god opfattelse og forståelse af historien fra starten, så læseren får en god oplevelse med historien.

Handlesekvens à handlingsforløbet i vores praksishistorie kommer efter vi har præsenteret hvem det omhandler og vor det foregår. Idet vi har præsenteret individerne i historien inden handlingsforløbet, gør det nemmere for læserne at kunne følge med i historiens handlingsforløb.

Evaluering à I vores praksishistorie har vi gjort det klart, at det man har af planer for feltstudiet måske ikke er i overensstemmelse med det som kan lade sig gøre.

Resultat à Praksishistorien endte med at vi i feltstudiet blev en erfaring rigere og fandt ud af nye tilgange til at være pædagog for børn i 3-4 klassen. De planer vi havde planlagt måtte vi ændre, da vi efter vores første dags observation kunne konkludere at vores ”plan” ikke ville være et hit.

Afslutning à ”Nye kontakter bliver til brud, som kan være svære at acceptere”.

Pædagogens perspektiv:

Ø  Hvordan er pædagogens syn på borgerne og på situationen à vi vil gerne tilknytte os til børnene og have en god indflydelse i deres hverdag.

Ø  Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation (hvad vil han/hun gerne opnå) à Vore intention er at få skabt en god dag for børnene og udfordre dem samtidig med at det er sjovt.

Ø  Er der fordomme om borgerne i fortællingen? Hvis ja, hvilke? ànej.

Ø  Hvad siger fortællingen om institutionskulturen, normer og værdier, lærigssyn, menneske-/ samfundssyn? à institutionskulturen går op i at børnene laver sunde aktiviteter som svømning, spille bold i hallen og sjove aktiviteter udenfor. De bliver ikke tvunget til en aktivitet, da de er gode til selv at sætte en leg eller aktivitet i gang, men børnene fik heller ikke lov til at sidde helt passivt. Pædagogernes rolle i dussen er ”bare” at være til stede hvis børnene har brug for snak, hjælp eller nærvær.

 

Borgerperspektivet:

Ø  Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgernes side? à De gav udtryk for at de havde en god oplevelse.

Ø  Hvad vil borgerne gerne opnå i situationen à de vil gerne opnå at have det sjovt, og lave det de har lyst til. Det som børnene satte meget pris på var, at de havde mulighed for at koble af og selv sidde med de ting de plejer, da de kommer efter en lang skoledag og ikke har så meget energi tilbage til at lære noget nyt.

Ø  Hvad vil borgerne udtrykke med sine handlinger à børnene udtrykker en tilfredshed ved at lave det de har lyst til.

Evalueringsperspektivet:

Ø  Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation à man kan gøre tre ting; gå med, gå imod eller gøre ingenting.

Ø  Hvad kan fortællingen lære os mhp. Fremtidigt pædagogisk arbejde à at der ikke altid er et sandt svar, og at sand sandhed ikke findes. Anerkende andres syn og ideer for at opnå bedst resultat i dialemmer.

Ø  Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation à for nogen kan det være en udfordring at gå med til deres lege. Det at turde hengive sig til legen pga. blufærdighed.

 Anderkendelse, fokus i samtalen og LØFT

Det konkrete problem opstår i den forskellige holdning til hvorvidt ”aktiviteten” skulle udføres. De to studerende går tydeligvis for drastisk til værks i den ansatte pædagogs øjne, og skal så kommunikere til de to studerende hvordan hun havde tænkt at de skulle deltage i en aktivitet. Pædagogens anderkende svar er at hun synes det er en god idé men at de ikke skal starte noget nyt, men hoppe på en aktivitet der allerede er i gang, hun forklare da at børnene er trætte efter skolen og ikke skal tvinges i gang med noget for nyt nu hvor de er trætte etc. Anderkendelsen opstår i pædagogen lytning (her kan man tale om lytteniveau 2) til de to studerende, ydermere involvere hun sig i deres idé og hjælper dem videre i deres beslutning. De studerende opnår nu et nyt syn på situationen. Anderkendelsen opstår også i pædagogens valg fremadrettede fokus på de studerendes idé. Én situationen der måske kunne opstå hvis pædagogen talte mere bagudrettet, er at hendes hjælp kunne forekomme som en løftet pegefinger da hun vil tale på hendes erfaring.

Resultatet af samtalen efterlader de to studerende åbne for at deltage i aktiverne der foregår i hallen. Den løsnings fokuseret tilgang træder i kræft da den ene studerende vælger at tage pædagogens råd og ord til sig og går derfor i leg med badmintonsvingende dreng i hallen. Hvor de to studerende startede med én ide om hvordan de skulle lave deres aktivitet og løb ind i et problem, blev det hele løst via anderkende, fremadrettet og løsning fokuseret kommunikation.

Noter til modul 3

Kapitel 7 – Digital og analog kommunikation (teoretiker – Bateson)

Hvordan vi forstår dobbeltheden i kommunikation.

Hvordan kommunikerer vi om følelser? Om drømme? Om håb? Om lykke og smerte?

Digital kommunikation: Det entydige i kommunikationen; enkeltord, tegn, gestus eller symboler.

Digital kommunikation er kodning af verbal kommunikation som der udveksles gennem meninger, synspunkter, beskeder osv.

Digital kommunikation er rationel og logisk.

Den digitale kommunikation afhænger af, og kan kun forstås, hvis/når man har lært betydningen af tegn, tal, symboler og ord. Man skal således opnå denne entydighed af fx ordet ”bord” – og have en utvetydig, sammenstemmende forståelse af hvad et bord er.

Analog kommunikation (Tolkes intuitivt/ordløst): (Analog betyder; overensstemmende eller tilsvarende) Der er en grad af lighed mellem det der skal udtrykkes, og måden man udtrykker det på. Fx: et smil udtrykker glæde, jo bredere smilet er desto mere glæde udtrykker det.

Kendetegnet ved analog kommunikation = Den omhandler altid relationen.

Bateson mener at vi som mennesker er mest optagede af at kommunikere om relationer; via tonefald, kropssprog osv.

Den analoge kommunikation er mangetydig

Parallelt med ordene = Vi kommunikerer parallelt med ordene, da vi anvender tonefald, kropsholdning/kropssprog, ansigtsudtryk o.l. som er med til at forstærke vores verbale kommunikation, og det vi gerne vil udtrykke.

Analoge sproglige udtryk = Den måde vi bruger sproget på; ordvalg, sammensætning, sætningsbygning. Vi kan tillægge en sætning et enkelt småord, kan vi ændre betydningen i udtrykkene, og derved lede tolkningen i en bestemt retning.

Ex.: En ven spørger om han kan låne penge.

Svar: ”Ja det kan du” vs. ”Ja det kan du sikkert” (ordet sikkert gør svaret usikkert)

Dog er disse fremhævede ord mangetydige, og kan opfattes/tolkes individuelt (afhængig af ens erfaringer og relation).

Oversættelsesproblemet: Vi som mennesker søger konstant at tolke andres analoge udtryk. Vi søger at forstå og tillægge det mening.

Vores oversættelsesproblem af ord, opstår pga. en diskontinuitet mellem det digitale og det analoge niveau i kommunikation; Dvs. at den digitale kommunikation aldrig kan erstatte eller opfange det analoge udtryk. Ligesom den analoge kommunikation ikke kan oversættes til det digitale sprog.

At sætte ord på egne udtryk, og andres analoge udtryk: Ved at kommunikere og oversætte egne udtryk, kan vi opklare misforståelser, afklare situationer og relationer, og ultimativt bedre kommunikationen. Vi kan verbalt, afklare og lette forståelsen af det analoge udtryk.

Det kan også bedre kommunikationen og forståelsen, ved at sætte ord på, hvordan man oplever andre.

Samtidig opleves det som oftest ubehageligt, når andre kommenterer og tolker på ens analoge udtryk (rødmen, usikkerhed, vrede o.l.)

Bateson; ”Vi mennesker bliver meget utilpas, når nogen begynder at tolke vores kropsholdninger og gestus, ved at oversætte dem til ord om relationer. Vi foretrækker i høj grad, at vores analoge budskaber om det givne emne forbliver analoge, ubevidste og ufrivillige. ”

Som professionel vil det analoge niveau i kommunikationen være af afgørende betydning. Det er her vi kommunikerer om forholdet til hinanden/relationen, og om forholdet til evt. problemer eller udfordringer.

Vi bruger den analoge kommunikation til at tolke og forstå barnet, og den situation det befinder sig i. Her kan vi som professionelle undersøge om de meldinger vi modtager virker modstridende, eller stemmer overens både verbalt og analogt. Vi skal kunne sætte ord på de analoge udtryk fra barnet, for at undgå misforståelser og fejlfortolkning.

Vi anvender selv det analoge til, at udtrykke og kommunikere med barnet, det er her vi angiver hvilken relation vi i situationen indgår i (udviser pædagogen forståelse både verbalt og analogt, eller udviser pædagogen vrede, irritation, ligegyldighed osv.) – og det er derfor vigtigt at vi har fokus på vores egne analoge udtryk i forhold til barnet.

Kapitel 1 – kommunikation; Relationsperspektivet (s. 21-31)

I alle relationer, vi indgår i, foregår der kommunikation.

Når mennesket kommunikerer, udveksles information parallelt på forskellige niveauer.

Det triadiske udgangspunkt: (se model på s. 43)

·         Det er umuligt ikke at kommunikere.

·         Vi kommunikerer altid om både indhold og forhold/relation.

·         Vi kommunikerer altid på flere niveauer samtidig.

·         Samspil skal opfattes som cirkulært.

·         Relationsperspektivet er fundamentalt; ”det drejer sig om dig, mig og sagen eller aktiviteten”.

Både det du gør, og det du ikke gør, bliver fortolket af nogen.

Al kommunikation mellem mennesker drejer sig om både indhold og relation.

Vi kommunikerer indirekte om, hvordan vi anskuer vores forhold; (Bateson) vi definerer forholdet, og fortæller hinanden indirekte, hvordan vi betragter forholdet og hinanden.

Hvordan et udtryk tolkes, er afhængigt af relationsniveauet i kommunikationen, og hvordan deltagerne har defineret deres forhold.

·         Det er altså måden, hvorpå vi opfatter relationen, der metakommunikere og giver beskeden mening.

Metakommunikation; En psykologisk forståelsesramme, kommunikere om kommunikationen, forbundet med den analoge kommunikation.

Der findes kun ord sammen med en gestus, kropssprog, mimik, tonefald o.l.

Vi kan bl.a. definere vores relation til hinanden ved ordvalg og kropssprog.

Ordvalg, sætningsbygning og placering af trykket i sætningen kan kommunikere noget om vores forhold/relation til den anden.

I pædagogisk praksis er samtale centralt placeret. Forholdet mellem pædagog og barn, pædagog og forældre eller pædagog og pædagog, er i høj grad med til at bestemme udfaldet af samarbejdet mellem dem.

Samspil skal opfattes cirkulært; Cirkulære beskrivelser er mest brugbare som forståelsesramme. Her er det et spørgsmål om interaktion og relationer; vi viser nogle sider i én situation, og andre i en anden. Vi deltager i det cirkulære samspil med bidrag og ansvar.

Et cirkulært samspil har ikke nogen bestemt begyndelse. Kommunikationen udvikler sig til et samspil, hvor man indtager hver sin position eller rolle.

Lineær samspil; Det ene er årsag til det andet. Vi leder efter egenskaber hos den enkelte, hvilket hurtigt kan blive en forklaringsramme for det der sker, og også for opståede problemer.

Ex: ”Jeg bliver jo nødt til at sige til, for han er så passiv”.

NÅR VI SIGER NOGET OM ANDRE, ER DET I FORHOLD TIL OS, DE UDVISER DISSE SIDER. DET ER IKKE EN EGENSKAB VED PERSONEN, MEN NOGET DE VISER I EN BESTEMT RELATION! (Interaktionsmønstre)

Ved at have fokus på relationer mellem mennesker kan vi udvide vores forståelse.

Kommunikationsperspektivet drejer sig om relationer; om forholdet mellem mennesker og de situationer, de er i, og mellem vores erfaringer og vores forståelse af disse erfaringer.

Vores eget indspil og bidrag i det cirkulære samspil kan bidrage til at fæste og låse det – eller vi kan gøre noget, som giver samspillet en ny retning, og dermed muligheder for ændring.

Relationen er grundlæggende og basis i kommunikationsteorien.

Det er helt nødvendigt at anlægge et grundlæggende relationsperspektiv.

Vi opfatter forskelle og forstår altid noget i forhold til noget andet.

Vi kan have forskellige versioner af virkeligheden. Vi erfarer verden, hinanden og os selv i relation til andre mennesker, til situationer og fænomener.

Begreberne relation og kommunikation er nært beslægtede, og overlapper hinanden; når man anlægger et relationsperspektiv som forståelsesramme, vil det indebære, at kommunikation bliver noget centralt.

Individer kan ikke forstås isoleret; individer kan ikke forstås, når det isoleres fra kontekst.

Bateson’s kommunikationsteori; rummer kompleksitet! Det vi forholder os til, er ikke genstande, men ideer om genstande.

Hvordan vi forstår virkeligheden, hvordan vi sanser, opfatter og tolker enkeltgenstande, fænomener, situationer og samspil.

Vi tolker, afgrænser, tillægger mening, lægger mærke til og reagerer ud fra hvem vi er, og hvad vi har lært. Virkeligheden ser forskellig ud fra person til person.

Ex: ”Man drikker da ikke øl til lagkage”, sagde Line. Så sagde gamle, kloge farmor; ”Ingen ved hvordan det smager i hans mund”.

I en verden af kommunikation er de eneste relevante størrelser altså budskaber, dele af budskaber, forhold mellem budskaber, manglende budskaber osv.

Dialogisme; er en måde at forstå psykologiske og social fænomener. Mennesket får sin identitet og bliver til et menneske med kundskaber, værdier og tanker i kontakten med andre. Et barn er født dialogisk og er ikke asocialt. Barnet får sig ’jeg’ i samvær med andre.

Konstruktivisme; ’verden skabes så at sige af hver enkelt person’. Gennem vores individuelle forståelse tolker vi verden. Det er en subjektiv tolkning og forståelse. Al erfaring er subjektiv, al perception er tolkning.

(Forståelse, tolkning og erfaring = vores habitus)

Kapitel 2; kommunikationsteorier

Transmissionsmodellen; er en overføringsmodel. Opfattes som overføring af budskaber mellem adskilte enheder/personer. Denne form for kommunikation er monologisk. Modellen er ikke egnet til analyse og forståelse, og er beslægtet med den lineære model.

Transaktionsmodellen; er den model nyere kommunikationsteori bygger på. Den tager udgangspunkt i, at kommunikation er et relationelt fænomen. Der er samspil mellem parterne, begge parter er aktive i meningsdannelse og fortolkning (gensidighed).

Transmissionsmodel (tidligere model):                        

·         Lineær                                                               

·         Transmission

·         Overføring

·         Monologisme

·         Produkt

·         Handling

·         Overføring af budskab

·         Individ

·         Ude af kontekst

Transaktionsmodel (Nutidig model):

·         Cirkulær

·         Transaktion

·         Forhandling

·         Dialogisme

·         Proces

·         Interaktion

·         Gensidig udveksling af symboler

·         Relation

·         I kontekst

Leverance uge 51

Mennesker med komplekse kommunikationsbehov

-         Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet Maj 2013

Hvad handler rapporten om? Hvad er dens hovedbudskab?

Rapporten har fokus på at frembringe tydelige og målrettede redskaber/tilbud til aktiv indsats for de mennesker der har komplekse kommunikationsbehov. De ønsker, så tidligt som muligt, at opdage de mennesker der har dette behov, således at disse kan tilbydes relevant og effektiv bistand.

Der er derudover fokus på, at sikre menneskets grundlæggende rettigheder til kommunikation.

Hovedbudskabet i rapporten er; ”Alle mennesker har behov for at kommunikere… ”At være er at kommunikere. Alle sociale relationer, al personlig udvikling og identitet, al læring, al interaktion med omgivelserne bygger på og forudsætter kommunikation”.

Vi skal derfor også huske dem der ikke selv er i stand til at gøre opmærksom på sine behov. Ligesom vi værner om det værdige liv, skal vi huske på, at evnen til at blive forstået i sin kommunikation, går forud for dette.

Der skal sørges for etablering af tværfaglige personalegrupper på tværs af sektorer og institutioner, efter- og videreuddannelse, overbygning af uddannelse og specialisering inden for området; alternativ og supplerende kommunikation.

Særligt fokus på voksenområdet da denne gruppe er meget bred, og fagpersoner er i mangel på viden herom. Desuden udnyttelse af viden fra andre nordiske lande (b.la. Norge).

Undringsspørgsmål:

”Alle har behov for at kommunikere og blive forstået” hvorvidt kan man kalde det et behov? Og hvorvidt er et behov noget vi selv er herre over (hvem skal bestemme det)?

Klip 1: ekspel på kropslig kommunikation.

Person ved dørens kropsprog er lukket og tilbageholdende, hvilket tolkes som afvisende i forhold til det hun siger.

Klip 2: Eksempel på æstetisk kommunikation 

igennem anerkendende og åbent kropssprog viser personen omsorg og empati for den triste ven. Via kropskontakt og forståelse opnåes der en fortrøstningsfuld stemning. 

Klip 3: Eksempel på kognitiv kommunikation

Igennem dialogen opnår personen til venstre ny erkendelse af sine synspunkter omkring tilbuddet fra kammeraten. 

Begreber vi har berørt 17-12-2014

1  triadisk model

2   digital vs. Analog kommunikation

3   ulvesprog vs. Girafsprog

4   transmissionsmodel vs. Transaktionsmodel

5   relationsperspektivet

6   monolog og dialog

7   karl tomms spørgsmålstyper

8   lytteniveauer

9   den ikke-vidende position

10.  relation kontra ekspertmodellen

11. punktuering

12. spejling

13. cirkularitet

14. anerkendelse

15. årsag-virkning

16. fokus i samtalen

-       bagudrettet

-       nu

-       fremadrettet

17. deltager eller tilskuer

18. skala

19. paralingvistisk komm.

20. Uni eller multivers

21. Kontekst

22. (in)Kongruens

23. form og indhold

24. nøgleord

25. mirakel: løft (løsnings fokuseret tilgang)