Kapitel 7 –
Digital og analog kommunikation (teoretiker – Bateson)
Hvordan vi forstår dobbeltheden i kommunikation.
Hvordan kommunikerer vi om følelser? Om drømme? Om håb? Om
lykke og smerte?
Digital kommunikation: Det entydige i
kommunikationen; enkeltord, tegn, gestus eller symboler.
Digital kommunikation er kodning af verbal kommunikation som
der udveksles gennem meninger, synspunkter, beskeder osv.
Digital kommunikation er rationel og logisk.
Den digitale kommunikation afhænger af, og kan kun forstås,
hvis/når man har lært betydningen af tegn, tal, symboler og ord. Man skal
således opnå denne entydighed af fx ordet ”bord” – og have en utvetydig,
sammenstemmende forståelse af hvad et bord er.
Analog kommunikation (Tolkes intuitivt/ordløst):
(Analog betyder; overensstemmende eller tilsvarende) Der er en grad af
lighed mellem det der skal udtrykkes, og måden man udtrykker det på. Fx: et
smil udtrykker glæde, jo bredere smilet er desto mere glæde udtrykker det.
Kendetegnet ved analog kommunikation = Den omhandler altid
relationen.
Bateson mener at
vi som mennesker er mest optagede af at kommunikere om relationer; via
tonefald, kropssprog osv.
Den analoge kommunikation er mangetydig
Parallelt med ordene = Vi kommunikerer parallelt med ordene, da vi anvender
tonefald, kropsholdning/kropssprog, ansigtsudtryk o.l. som er med til at
forstærke vores verbale kommunikation, og det vi gerne vil udtrykke.
Analoge sproglige udtryk = Den måde vi
bruger sproget på; ordvalg, sammensætning, sætningsbygning. Vi kan tillægge en
sætning et enkelt småord, kan vi ændre betydningen i udtrykkene, og derved lede
tolkningen i en bestemt retning.
Ex.: En ven spørger om han kan låne penge.
Svar: ”Ja det kan du” vs. ”Ja det kan du sikkert” (ordet sikkert gør
svaret usikkert)
Dog er disse fremhævede ord mangetydige, og kan
opfattes/tolkes individuelt (afhængig af ens erfaringer og relation).
Oversættelsesproblemet: Vi som mennesker
søger konstant at tolke andres analoge udtryk. Vi søger at forstå og tillægge
det mening.
Vores oversættelsesproblem af ord, opstår pga. en
diskontinuitet mellem det digitale og det analoge niveau i kommunikation; Dvs.
at den digitale kommunikation aldrig kan erstatte eller opfange det analoge
udtryk. Ligesom den analoge kommunikation ikke kan oversættes til det digitale
sprog.
At sætte ord på egne udtryk, og andres analoge
udtryk: Ved at kommunikere og oversætte egne udtryk, kan vi opklare
misforståelser, afklare situationer og relationer, og ultimativt bedre
kommunikationen. Vi kan verbalt, afklare og lette forståelsen af det analoge
udtryk.
Det kan også bedre kommunikationen og forståelsen, ved at
sætte ord på, hvordan man oplever andre.
Samtidig opleves det som oftest ubehageligt, når andre
kommenterer og tolker på ens analoge udtryk (rødmen, usikkerhed, vrede o.l.)
Bateson; ”Vi
mennesker bliver meget utilpas, når nogen begynder at tolke vores
kropsholdninger og gestus, ved at oversætte dem til ord om relationer. Vi
foretrækker i høj grad, at vores analoge budskaber om det givne emne forbliver analoge,
ubevidste og ufrivillige. ”
Som professionel vil det analoge niveau i kommunikationen
være af afgørende betydning. Det er her vi kommunikerer om forholdet til
hinanden/relationen, og om forholdet til evt. problemer eller udfordringer.
Vi bruger den analoge kommunikation til at tolke og forstå
barnet, og den situation det befinder sig i. Her kan vi som professionelle
undersøge om de meldinger vi modtager virker modstridende, eller stemmer
overens både verbalt og analogt. Vi skal kunne sætte ord på de analoge udtryk
fra barnet, for at undgå misforståelser og fejlfortolkning.
Vi anvender selv det analoge til, at udtrykke og kommunikere
med barnet, det er her vi angiver hvilken relation vi i situationen indgår i
(udviser pædagogen forståelse både verbalt og analogt, eller udviser pædagogen
vrede, irritation, ligegyldighed osv.) – og det er derfor vigtigt at vi har
fokus på vores egne analoge udtryk i forhold til barnet.
Kapitel 1 – kommunikation; Relationsperspektivet (s. 21-31)
I alle relationer, vi indgår i, foregår der kommunikation.
Når mennesket kommunikerer, udveksles information parallelt
på forskellige niveauer.
Det
triadiske udgangspunkt: (se model på s. 43)
·
Det er umuligt ikke at kommunikere.
·
Vi kommunikerer altid om både indhold og
forhold/relation.
·
Vi kommunikerer altid på flere niveauer samtidig.
·
Samspil skal opfattes som cirkulært.
·
Relationsperspektivet er fundamentalt; ”det drejer sig om dig, mig og sagen eller aktiviteten”.
Både det du gør, og det du ikke gør, bliver fortolket af
nogen.
Al kommunikation mellem mennesker drejer sig om både indhold
og relation.
Vi kommunikerer indirekte om, hvordan vi anskuer vores
forhold; (Bateson) vi definerer forholdet, og fortæller hinanden indirekte,
hvordan vi betragter forholdet og hinanden.
Hvordan et udtryk tolkes, er afhængigt af relationsniveauet i
kommunikationen, og hvordan deltagerne har defineret deres forhold.
·
Det er altså måden, hvorpå vi opfatter relationen, der
metakommunikere og giver beskeden mening.
Metakommunikation; En
psykologisk forståelsesramme, kommunikere om kommunikationen, forbundet med den
analoge kommunikation.
Der findes kun ord
sammen med en gestus, kropssprog, mimik, tonefald o.l.
Vi kan bl.a. definere vores relation til hinanden ved ordvalg
og kropssprog.
Ordvalg, sætningsbygning og placering af trykket i sætningen
kan kommunikere noget om vores forhold/relation til den anden.
I pædagogisk praksis er samtale centralt placeret. Forholdet
mellem pædagog og barn, pædagog og forældre eller pædagog og pædagog, er i høj
grad med til at bestemme udfaldet af samarbejdet mellem dem.
Samspil
skal opfattes cirkulært; Cirkulære beskrivelser er mest brugbare som
forståelsesramme. Her er det et spørgsmål om interaktion og relationer; vi
viser nogle sider i én situation, og andre i en anden. Vi deltager i det
cirkulære samspil med bidrag og ansvar.
Et cirkulært samspil har ikke nogen bestemt begyndelse.
Kommunikationen udvikler sig til et samspil, hvor man indtager hver sin
position eller rolle.
Lineær
samspil; Det ene er årsag til det andet. Vi leder efter egenskaber hos
den enkelte, hvilket hurtigt kan blive en forklaringsramme for det der sker, og
også for opståede problemer.
Ex: ”Jeg bliver jo nødt til at sige til, for han er så
passiv”.
NÅR VI
SIGER NOGET OM ANDRE, ER DET I FORHOLD TIL OS, DE UDVISER DISSE SIDER. DET ER
IKKE EN EGENSKAB VED PERSONEN, MEN NOGET DE VISER I EN BESTEMT RELATION!
(Interaktionsmønstre)
Ved at have fokus på relationer mellem mennesker kan vi
udvide vores forståelse.
Kommunikationsperspektivet drejer sig om relationer; om
forholdet mellem mennesker og de situationer, de er i, og mellem vores
erfaringer og vores forståelse af disse erfaringer.
Vores eget indspil og bidrag i det cirkulære samspil kan
bidrage til at fæste og låse det – eller vi kan gøre noget, som giver
samspillet en ny retning, og dermed muligheder for ændring.
Relationen
er grundlæggende og basis i kommunikationsteorien.
Det er helt nødvendigt at anlægge et grundlæggende
relationsperspektiv.
Vi opfatter forskelle og forstår altid noget i forhold til
noget andet.
Vi kan have forskellige versioner af virkeligheden. Vi
erfarer verden, hinanden og os selv i relation til andre mennesker, til
situationer og fænomener.
Begreberne relation og
kommunikation er nært beslægtede, og
overlapper hinanden; når man anlægger et relationsperspektiv som
forståelsesramme, vil det indebære, at kommunikation bliver noget centralt.
Individer kan ikke forstås isoleret; individer kan ikke
forstås, når det isoleres fra kontekst.
Bateson’s
kommunikationsteori; rummer kompleksitet! Det vi forholder os til, er ikke
genstande, men ideer om genstande.
Hvordan vi forstår virkeligheden, hvordan vi sanser, opfatter
og tolker enkeltgenstande, fænomener, situationer og samspil.
Vi tolker, afgrænser, tillægger mening, lægger mærke til og
reagerer ud fra hvem vi er, og hvad vi har lært. Virkeligheden ser forskellig
ud fra person til person.
Ex: ”Man drikker da ikke øl til lagkage”, sagde Line. Så sagde
gamle, kloge farmor; ”Ingen ved hvordan det smager i hans mund”.
I en verden af kommunikation er de eneste relevante
størrelser altså budskaber, dele af budskaber, forhold mellem budskaber,
manglende budskaber osv.
Dialogisme;
er en måde at forstå psykologiske og social fænomener. Mennesket får sin
identitet og bliver til et menneske med kundskaber, værdier og tanker i
kontakten med andre. Et barn er født dialogisk og er ikke asocialt. Barnet får
sig ’jeg’ i samvær med andre.
Konstruktivisme;
’verden skabes så at sige af hver enkelt person’. Gennem vores
individuelle forståelse tolker vi verden. Det er en subjektiv tolkning og
forståelse. Al erfaring er subjektiv, al perception er tolkning.
(Forståelse, tolkning og erfaring = vores habitus)
Kapitel 2; kommunikationsteorier
Transmissionsmodellen; er en overføringsmodel. Opfattes som
overføring af budskaber mellem adskilte enheder/personer. Denne form for
kommunikation er monologisk. Modellen er ikke egnet til analyse og forståelse,
og er beslægtet med den lineære model.
Transaktionsmodellen; er den model nyere kommunikationsteori
bygger på. Den tager udgangspunkt i, at kommunikation er et relationelt
fænomen. Der er samspil mellem parterne, begge parter er aktive i
meningsdannelse og fortolkning (gensidighed).
Transmissionsmodel (tidligere model):
·
Lineær
·
Transmission
·
Overføring
·
Monologisme
·
Produkt
·
Handling
·
Overføring af budskab
·
Individ
·
Ude af kontekst
Transaktionsmodel (Nutidig model):
·
Cirkulær
·
Transaktion
·
Forhandling
·
Dialogisme
·
Proces
·
Interaktion
·
Gensidig udveksling af symboler
·
Relation
·
I kontekst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar