onsdag den 17. december 2014

Noter til modul 3

Kapitel 7 – Digital og analog kommunikation (teoretiker – Bateson)

Hvordan vi forstår dobbeltheden i kommunikation.
Hvordan kommunikerer vi om følelser? Om drømme? Om håb? Om lykke og smerte?

Digital kommunikation: Det entydige i kommunikationen; enkeltord, tegn, gestus eller symboler.
Digital kommunikation er kodning af verbal kommunikation som der udveksles gennem meninger, synspunkter, beskeder osv.
Digital kommunikation er rationel og logisk.
Den digitale kommunikation afhænger af, og kan kun forstås, hvis/når man har lært betydningen af tegn, tal, symboler og ord. Man skal således opnå denne entydighed af fx ordet ”bord” – og have en utvetydig, sammenstemmende forståelse af hvad et bord er.

Analog kommunikation (Tolkes intuitivt/ordløst): (Analog betyder; overensstemmende eller tilsvarende) Der er en grad af lighed mellem det der skal udtrykkes, og måden man udtrykker det på. Fx: et smil udtrykker glæde, jo bredere smilet er desto mere glæde udtrykker det.
Kendetegnet ved analog kommunikation = Den omhandler altid relationen.
Bateson mener at vi som mennesker er mest optagede af at kommunikere om relationer; via tonefald, kropssprog osv.
Den analoge kommunikation er mangetydig

Parallelt med ordene = Vi kommunikerer parallelt med ordene, da vi anvender tonefald, kropsholdning/kropssprog, ansigtsudtryk o.l. som er med til at forstærke vores verbale kommunikation, og det vi gerne vil udtrykke.

Analoge sproglige udtryk = Den måde vi bruger sproget på; ordvalg, sammensætning, sætningsbygning. Vi kan tillægge en sætning et enkelt småord, kan vi ændre betydningen i udtrykkene, og derved lede tolkningen i en bestemt retning.
Ex.: En ven spørger om han kan låne penge.
Svar: ”Ja det kan du” vs. ”Ja det kan du sikkert” (ordet sikkert gør svaret usikkert)
Dog er disse fremhævede ord mangetydige, og kan opfattes/tolkes individuelt (afhængig af ens erfaringer og relation).

Oversættelsesproblemet: Vi som mennesker søger konstant at tolke andres analoge udtryk. Vi søger at forstå og tillægge det mening.
Vores oversættelsesproblem af ord, opstår pga. en diskontinuitet mellem det digitale og det analoge niveau i kommunikation; Dvs. at den digitale kommunikation aldrig kan erstatte eller opfange det analoge udtryk. Ligesom den analoge kommunikation ikke kan oversættes til det digitale sprog.

At sætte ord på egne udtryk, og andres analoge udtryk: Ved at kommunikere og oversætte egne udtryk, kan vi opklare misforståelser, afklare situationer og relationer, og ultimativt bedre kommunikationen. Vi kan verbalt, afklare og lette forståelsen af det analoge udtryk.
Det kan også bedre kommunikationen og forståelsen, ved at sætte ord på, hvordan man oplever andre.
Samtidig opleves det som oftest ubehageligt, når andre kommenterer og tolker på ens analoge udtryk (rødmen, usikkerhed, vrede o.l.)
Bateson; ”Vi mennesker bliver meget utilpas, når nogen begynder at tolke vores kropsholdninger og gestus, ved at oversætte dem til ord om relationer. Vi foretrækker i høj grad, at vores analoge budskaber om det givne emne forbliver analoge, ubevidste og ufrivillige. ”

Som professionel vil det analoge niveau i kommunikationen være af afgørende betydning. Det er her vi kommunikerer om forholdet til hinanden/relationen, og om forholdet til evt. problemer eller udfordringer.
Vi bruger den analoge kommunikation til at tolke og forstå barnet, og den situation det befinder sig i. Her kan vi som professionelle undersøge om de meldinger vi modtager virker modstridende, eller stemmer overens både verbalt og analogt. Vi skal kunne sætte ord på de analoge udtryk fra barnet, for at undgå misforståelser og fejlfortolkning.

Vi anvender selv det analoge til, at udtrykke og kommunikere med barnet, det er her vi angiver hvilken relation vi i situationen indgår i (udviser pædagogen forståelse både verbalt og analogt, eller udviser pædagogen vrede, irritation, ligegyldighed osv.) – og det er derfor vigtigt at vi har fokus på vores egne analoge udtryk i forhold til barnet.


Kapitel 1 – kommunikation; Relationsperspektivet (s. 21-31)

I alle relationer, vi indgår i, foregår der kommunikation.
Når mennesket kommunikerer, udveksles information parallelt på forskellige niveauer.

Det triadiske udgangspunkt: (se model på s. 43)
·         Det er umuligt ikke at kommunikere.
·         Vi kommunikerer altid om både indhold og forhold/relation.
·         Vi kommunikerer altid på flere niveauer samtidig.
·         Samspil skal opfattes som cirkulært.
·         Relationsperspektivet er fundamentalt; ”det drejer sig om dig, mig og sagen eller aktiviteten”.
Både det du gør, og det du ikke gør, bliver fortolket af nogen.
Al kommunikation mellem mennesker drejer sig om både indhold og relation.
Vi kommunikerer indirekte om, hvordan vi anskuer vores forhold; (Bateson) vi definerer forholdet, og fortæller hinanden indirekte, hvordan vi betragter forholdet og hinanden.
Hvordan et udtryk tolkes, er afhængigt af relationsniveauet i kommunikationen, og hvordan deltagerne har defineret deres forhold.
·         Det er altså måden, hvorpå vi opfatter relationen, der metakommunikere og giver beskeden mening.

Metakommunikation; En psykologisk forståelsesramme, kommunikere om kommunikationen, forbundet med den analoge kommunikation.
Der findes kun ord sammen med en gestus, kropssprog, mimik, tonefald o.l.
Vi kan bl.a. definere vores relation til hinanden ved ordvalg og kropssprog.
Ordvalg, sætningsbygning og placering af trykket i sætningen kan kommunikere noget om vores forhold/relation til den anden.
I pædagogisk praksis er samtale centralt placeret. Forholdet mellem pædagog og barn, pædagog og forældre eller pædagog og pædagog, er i høj grad med til at bestemme udfaldet af samarbejdet mellem dem.
Samspil skal opfattes cirkulært; Cirkulære beskrivelser er mest brugbare som forståelsesramme. Her er det et spørgsmål om interaktion og relationer; vi viser nogle sider i én situation, og andre i en anden. Vi deltager i det cirkulære samspil med bidrag og ansvar.
Et cirkulært samspil har ikke nogen bestemt begyndelse. Kommunikationen udvikler sig til et samspil, hvor man indtager hver sin position eller rolle.
Lineær samspil; Det ene er årsag til det andet. Vi leder efter egenskaber hos den enkelte, hvilket hurtigt kan blive en forklaringsramme for det der sker, og også for opståede problemer.
Ex: ”Jeg bliver jo nødt til at sige til, for han er så passiv”.

NÅR VI SIGER NOGET OM ANDRE, ER DET I FORHOLD TIL OS, DE UDVISER DISSE SIDER. DET ER IKKE EN EGENSKAB VED PERSONEN, MEN NOGET DE VISER I EN BESTEMT RELATION! (Interaktionsmønstre)

Ved at have fokus på relationer mellem mennesker kan vi udvide vores forståelse.
Kommunikationsperspektivet drejer sig om relationer; om forholdet mellem mennesker og de situationer, de er i, og mellem vores erfaringer og vores forståelse af disse erfaringer.
Vores eget indspil og bidrag i det cirkulære samspil kan bidrage til at fæste og låse det – eller vi kan gøre noget, som giver samspillet en ny retning, og dermed muligheder for ændring.

Relationen er grundlæggende og basis i kommunikationsteorien.
Det er helt nødvendigt at anlægge et grundlæggende relationsperspektiv.
Vi opfatter forskelle og forstår altid noget i forhold til noget andet.
Vi kan have forskellige versioner af virkeligheden. Vi erfarer verden, hinanden og os selv i relation til andre mennesker, til situationer og fænomener.
Begreberne relation og kommunikation er nært beslægtede, og overlapper hinanden; når man anlægger et relationsperspektiv som forståelsesramme, vil det indebære, at kommunikation bliver noget centralt.
Individer kan ikke forstås isoleret; individer kan ikke forstås, når det isoleres fra kontekst.
Bateson’s kommunikationsteori; rummer kompleksitet! Det vi forholder os til, er ikke genstande, men ideer om genstande.
Hvordan vi forstår virkeligheden, hvordan vi sanser, opfatter og tolker enkeltgenstande, fænomener, situationer og samspil.
Vi tolker, afgrænser, tillægger mening, lægger mærke til og reagerer ud fra hvem vi er, og hvad vi har lært. Virkeligheden ser forskellig ud fra person til person.
Ex: ”Man drikker da ikke øl til lagkage”, sagde Line. Så sagde gamle, kloge farmor; ”Ingen ved hvordan det smager i hans mund”.
I en verden af kommunikation er de eneste relevante størrelser altså budskaber, dele af budskaber, forhold mellem budskaber, manglende budskaber osv.

Dialogisme; er en måde at forstå psykologiske og social fænomener. Mennesket får sin identitet og bliver til et menneske med kundskaber, værdier og tanker i kontakten med andre. Et barn er født dialogisk og er ikke asocialt. Barnet får sig ’jeg’ i samvær med andre.
Konstruktivisme; ’verden skabes så at sige af hver enkelt person’. Gennem vores individuelle forståelse tolker vi verden. Det er en subjektiv tolkning og forståelse. Al erfaring er subjektiv, al perception er tolkning.
(Forståelse, tolkning og erfaring = vores habitus)

Kapitel 2; kommunikationsteorier
Transmissionsmodellen; er en overføringsmodel. Opfattes som overføring af budskaber mellem adskilte enheder/personer. Denne form for kommunikation er monologisk. Modellen er ikke egnet til analyse og forståelse, og er beslægtet med den lineære model.
Transaktionsmodellen; er den model nyere kommunikationsteori bygger på. Den tager udgangspunkt i, at kommunikation er et relationelt fænomen. Der er samspil mellem parterne, begge parter er aktive i meningsdannelse og fortolkning (gensidighed).

Transmissionsmodel (tidligere model):                        
·         Lineær                                                               
·         Transmission
·         Overføring
·         Monologisme
·         Produkt
·         Handling
·         Overføring af budskab
·         Individ
·         Ude af kontekst

Transaktionsmodel (Nutidig model):
·         Cirkulær
·         Transaktion
·         Forhandling
·         Dialogisme
·         Proces
·         Interaktion
·         Gensidig udveksling af symboler
·         Relation
·         I kontekst

Leverance uge 51

Mennesker med komplekse kommunikationsbehov
-         Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet Maj 2013

Hvad handler rapporten om? Hvad er dens hovedbudskab?
Rapporten har fokus på at frembringe tydelige og målrettede redskaber/tilbud til aktiv indsats for de mennesker der har komplekse kommunikationsbehov. De ønsker, så tidligt som muligt, at opdage de mennesker der har dette behov, således at disse kan tilbydes relevant og effektiv bistand.
Der er derudover fokus på, at sikre menneskets grundlæggende rettigheder til kommunikation.
Hovedbudskabet i rapporten er; ”Alle mennesker har behov for at kommunikere… ”At være er at kommunikere. Alle sociale relationer, al personlig udvikling og identitet, al læring, al interaktion med omgivelserne bygger på og forudsætter kommunikation”.
Vi skal derfor også huske dem der ikke selv er i stand til at gøre opmærksom på sine behov. Ligesom vi værner om det værdige liv, skal vi huske på, at evnen til at blive forstået i sin kommunikation, går forud for dette.
Der skal sørges for etablering af tværfaglige personalegrupper på tværs af sektorer og institutioner, efter- og videreuddannelse, overbygning af uddannelse og specialisering inden for området; alternativ og supplerende kommunikation.
Særligt fokus på voksenområdet da denne gruppe er meget bred, og fagpersoner er i mangel på viden herom. Desuden udnyttelse af viden fra andre nordiske lande (b.la. Norge).

Undringsspørgsmål:

”Alle har behov for at kommunikere og blive forstået” hvorvidt kan man kalde det et behov? Og hvorvidt er et behov noget vi selv er herre over (hvem skal bestemme det)?


Klip 1: ekspel på kropslig kommunikation.
Person ved dørens kropsprog er lukket og tilbageholdende, hvilket tolkes som afvisende i forhold til det hun siger.
Klip 2: Eksempel på æstetisk kommunikation 
igennem anerkendende og åbent kropssprog viser personen omsorg og empati for den triste ven. Via kropskontakt og forståelse opnåes der en fortrøstningsfuld stemning. 
Klip 3: Eksempel på kognitiv kommunikation
Igennem dialogen opnår personen til venstre ny erkendelse af sine synspunkter omkring tilbuddet fra kammeraten. 

Begreber vi har berørt 17-12-2014

1  triadisk model
2   digital vs. Analog kommunikation
3   ulvesprog vs. Girafsprog
4   transmissionsmodel vs. Transaktionsmodel
5   relationsperspektivet
6   monolog og dialog
7   karl tomms spørgsmålstyper
8   lytteniveauer
9   den ikke-vidende position
10.  relation kontra ekspertmodellen
11. punktuering
12. spejling
13. cirkularitet
14. anerkendelse
15. årsag-virkning
16. fokus i samtalen
-       bagudrettet
-       nu
-       fremadrettet
17. deltager eller tilskuer
18. skala
19. paralingvistisk komm.
20. Uni eller multivers
21. Kontekst
22. (in)Kongruens
23. form og indhold
24. nøgleord

25. mirakel: løft (løsnings fokuseret tilgang)

tirsdag den 16. december 2014


Filmklip

klip 17-12-2014

Så er der et link til en af vores drama øvelser! resten kommer også!

torsdag den 11. december 2014

Leverance 11-12-2014 TEKSTEN

Leverance 11-12-2014
Nicoline, Astrid, Kasper og Hein

Vores videoklip består af tre scener. De tre scener er bygget op om den det samme dilemma, hvor kommunikation mellem de to personer i klippet er forskellig fra klip til klip.  Vores klip handler om personen A sidder ved sin PC og har svært ved at finde ud af det. Person B sidder ved siden af. A henvender sig til B for at få hjælp til hans PC problemer.
Her opstår de tre forskellige kommunikationssituationer.

Klip 1

Her bruger person B i høj grad ulvesprog, ved at bruge du-sproget og fortæller A at det også er din skyld. Idet man bruger ulvesprog søger man ingen løsninger, men forsøger at give den anden skylden. Man fralægger sig ansvaret og sender bolden videre. Det er altid nemt at give andre skylden, for så er man fri for selv at skule håndtere det.  Kropssproget er lukket og stift.

Klip 2.

Her bruger person B giraf-sprog, ved at vise at man er den der har overblikket. Idet an har overblik over situationen, giver man udtryk for at man gerne vil komme frem til en løsning i et fællesskab. Ved at bruge giraf-sprog opnår man en tillid til den anden, idet man ser situationen fra et større perspektiv. Det er okay at der er forskellige meninger, men samtidig kommer frem til en fælles løsning.  

Klip 3.


Person A henvender sig til person B for at få hjælp, men person B skifter emne med det samme, og virker meget uinteresseret i hvad A siger. A prøver gentagende gange at få kontakt til person B ved at fortælle at han har brug for hjælp og skal videre med det konkrete som gruppen skal lave. Person B`s tanker er et helt andet sted, og har ingen interesse i at indgå i et fælles samarbejde. Ved at person B`s tanker er et andet sted, kan det være svært at indgå i gruppearbejde, da man ikke kan bidrage med noget relevant.

Leverance 11-12-2014 FILMEN


onsdag den 3. december 2014

Arbejdsspørgsmål 3/12

Hvilke problemer kan der være, som forhindrer børn, unge
og handicappede i at have lige adgang til mediedebatten?
Manglende viden/kompetencer om/til sociale medier hos pædagogen. At den pædagogen ikke har den nødvendige viden til at kunne finde og anvende relevante medier.
Manglende ressourcer i form af tid/overskud og økonomi.

Hvad kan forhindre dem i at have ytringsfrihed?
Manglende viden/informationer om mediebrug. Manglende it-kundskaber.
Fysiske og psykiske handikap der forhindre dem selv i at arbejde med mediet.   

Hvad kan pædagogen gøre for at sikre borgere lige
adgang til at ytre sig i samfundets mediekommunikation?


Tilrettelæggelse af individuelle forløb, og introducere brugeren til relevante medier for dennes interesser o.l. Undervise i muligheder for at indgå i samtaler/fællesskaber og tilkendegive egne 
meninger.


Hvordan vil I bruge jeres blog til at vise både jeres individuelle arbejde og gruppens arbejde? (slide 3-7)
Vi vil bruge vores blog som både opslagstavle og dagbog. Opslagstavlen vil vi bruge i den forstand at vi vil lave både individuelle og fælles oplæg med vores tanker og overvejelser om de tekster og begreber vi møder i vores undervisning og selvstændige søgen. På den måde kan vi bruge bloggen som dagbog hvor vi kan gå tilbage i vores oplæg og forholde os komparativt og kritisk til ting vi førhen har arbejdet med.


Hvordan vil du/I bruge bloggen til at diskutere jeres individuelle spørgsmål og svar til undervisningsplanerne? (slide 8-9)

Hovedsagligt gennem de individuelle indlæg får vi indsigt i hinandens tanker og overvejelser. Det kan give grundlag for diskussion og debat. Ydermere kan vi hjælpe hinanden med ad opnå forståelse af diverse.

Besvar de 4 spørgsmål vedr. blog-mediet (33).
En blog har som udgangspunkt en personlig afsender som ydre sine egne personlige smage, domme, ideer og synsvinkler. Med det sagt kan det også lade sig gøre på en hjemmeside, men så får det ”blog”-lignende træk. Hjemmesider er har mere tendens til at være steder for ”public service”

En velfungerende blog opnår afsenderens mål med bloggen. F.eks. Hvis bloggerens formål er skabe debat, er det en succes hvis modtagere læser bloggen og skaber en debat. Hvis bloggeren vil vise hvordan man bager cupcakes og folk går ind på bloggen og bruger din opskrift er den en succes. Omvendt bør man undgå at komme med meget debatterede og spydige emner, hvis man ikke er interesseret i at deltage i debatten, da der er en tendens via internettet at blive hængt op på sine påstande.  

Hvordan kan pædagoger bearbejde ”tonen” på f.eks. Facebook?

Besvar spørgsmålene vedr. demokrati (slide 14).
Hvilke bekymringer eller mediepanikker har I mht. børn, unge og handicappedes

brug af netbaserede medier? (slide 17-18)
Hvilke ideer har I mht. både at iagttage borgernes og pædagogernes mediebrug (jf. slide 19-21)


Besvar spørgsmålene vedr. fællesskaber og socialisering (27-28)